Hvis jeg var kvinde, ville have det svært med at finde en passende mand
Hvad sker der med unge mænd i dag? De er mere tiltrukket af gaming og porno end af at finde den rette kvinde og møde voksenlivet med ansvar og styrke.
Michael Heckenthaler
1/20/20252 min read


Hvor bliver de rigtige mænd af?
Hvis jeg var en ung kvinde i dag, ville jeg have svært ved at finde en passende mand at tilbringe resten af mit liv med.
Det er lidt af en påstand at komme med, særligt fordi jeg ikke er en kvinde, og jeg derfor aldrig skal finde mig en mand. Derudover er jeg ikke ung, men gammel (56 år i skrivende stund). Er jeg så bare en gammel idiot, der stiller sig op i køen med andre gamle idioter, der kritiserer den yngre generation? Måske. Jeg indrømmer, at jeg er helt og aldeles forvirret over begreber som boomer, generation Z og alt det andet. Så ja, jeg er gammel. Alligevel tillader jeg mig at kritisere nutidens generation.
Hvad er problemet?
Der er mange problemer, men et af de største er unge mænds forbrug af digital underholdning – særligt gaming. Alt for mange unge mænd sidder klistret foran skærmen og spilder deres tid på spil som League of Legends (LOL). De bruger timer på det i stedet for at dyrke relationer eller tage ansvar for deres liv.
Computerspil er sjove – det er der ingen tvivl om. For en ung mand er der intet mere bekræftende end at være en helt i spillets verden og høste anerkendelse fra ligesindede. Det er fedt at spille Counter-Strike, udmanøvrere sin modstander og vinde. Men hvornår bliver det for meget?
Gaming som flugt
Problemet opstår, når gaming bliver en flugt fra ansvar. Nogle unge mænd bruger spil som en undskyldning for at undgå voksenlivets udfordringer (se undersøgelse). Det kan være en katastrofe – ikke kun for dem selv, men også for deres relationer. Kvinder leder ikke efter drenge, de leder efter mænd. Mænd, der kan tage ansvar og være til stede – både fysisk og mentalt.
Forestil dig en kvinde på 25 år, der møder en fyr på 26. De forelsker sig, og et forhold udvikler sig. Han er sød, og hun er sød. Men han gamer meget. I starten er det ikke et problem, men hvad sker der, når de får et barn? Kvinden bliver mor og gennemgår en stor forvandling takket være naturens magt og dens små hjælpere nemlig hormonerne (de kan kun sjældent besejres) – hendes fokus er på barnet og familien. Hun har brug for en mand, der kan stå ved hendes side og tage ansvar. Men hvis han fortsætter med at prioritere gaming, kan det skabe afstand mellem dem, eller ligefrem smadre deres parforhold.
Konsekvenserne
Det kan ende i skilsmisse. Ikke fordi manden gamer, men fordi hans manglende ansvarsfølelse og prioritering af det digitale liv får negative konsekvenser for forholdet. Som psykoterapeut har jeg set denne tendens hos mine yngre klienter. Jeg ser det også hos mine egne drenge og deres venner. Naturen gør kvinder til brølende løvemødre, og de brøler ikke for at være onde. De brøler, fordi de har brug for en mand.
Heckenthaler Psykoterapi
Stedet for psykoterapi og parterapi i Odense
info@heckenthaler.dk
Kontakt mig
© 2024. All rights reserved.