Hvad er en god psykoterapeut?

Den gode psykoterapeut er god til at lytte

God psykoterapi afhænger i høj grad af, at man finder den rette psykoterapeut. Forholdet mellem klient og terapeut er efter min mening det mest afgørende. Der findes mange retninger inden for psykologi og psykoterapi – humanistisk terapi, kognitiv terapi, behavioristiske tilgange osv. Men i sidste ende er det relationen mellem dig og din terapeut, der er afgørende for et vellykket terapiforløb.

Jeg er selv skeptisk over for, hvor mange af de psykologiske retninger reelt adskiller sig fra hinanden, og hvorvidt alle kan siges at være evidensbaserede. Mange terapiformer bygger på velargumenterede teorier, men det er ikke altid let at afgøre, hvor meget videnskabeligt grundlag der faktisk ligger bag.

En af de mest værdifulde teknikker i psykoterapi, efter min mening, er Carl Rogers' princip om aktiv lytning. Det lyder måske banalt – selvfølgelig skal en psykoterapeut lytte aktivt – men det er langt sværere, end man skulle tro. Vi er alle fyldt med vores egne overbevisninger, fordomme og en tendens til at tro, at vi ved mere, end vi reelt gør.

Jo mere man studerer psykologi, jo mere kan man forledes til at tro, at man har en omfattende forståelse af mennesker. Men i sidste ende ved man kun, hvad klienten selv vælger at fortælle. Derfor er det afgørende at lytte ægte, åbent og fordomsfrit. Uden denne evne kommer terapien ingen vegne. Hvis terapeuten primært er optaget af sin egen viden og erfaring, risikerer man, at terapien bliver envejskommunikation frem for en reel dialog.

Mange klienter sætter pris på at blive lyttet til, men det betyder ikke nødvendigvis, at de kan mærke, om terapeuten virkelig har hørt dem. De fleste kan lide at få feedback, men hvis den feedback primært bygger på terapeutens egne antagelser, mister den sin værdi. Det kræver ydmyghed fra terapeutens side at erkende, at man ikke har alle svarene, og at det vigtigste er at forstå klientens perspektiv.

Samtidig er der en økonomisk dimension i psykoterapi, som ikke kan ignoreres. Terapeuter lever af deres klienter, og det kan skabe en indre konflikt: Skal man altid være fuldstændig ærlig, selvom det måske betyder, at klienten ikke kommer tilbage? Skal man pakke sine udsagn ind for at gøre dem mere spiselige og dermed sikre et fortsat samarbejde? Jeg tror, dette dilemma opstår ofte – ikke nødvendigvis bevidst, men som en naturlig konsekvens af den økonomiske virkelighed.

Ægte psykoterapi kræver ærlighed (måske endda kærlighed til ens klienter som Scott Peck mener) . Klienten skal turde være ærlig, men det er terapeutens ansvar at skabe et rum, hvor denne ærlighed kan blomstre. Hvis klienten mærker, at terapeuten er oprigtig og ærlig, vil det blive lettere selv at åbne sig op.

Den amerikanske eksistentialistiske psykolog Rollo May (som jeg er bl.a er inspireret af i mit arbejde som psykoterapeut) har beskrevet, hvordan han ofte præsenterer sine klienter for flere mulige løsninger frem for at give dem ét entydigt svar. Han erkender, at han ikke altid ved, hvad der er det rigtige, men han lægger forskellige muligheder på bordet og undersøger dem sammen med klienten. Dette afspejler en vigtig pointe: Der findes sjældent én endegyldig løsning. Terapi handler snarere om en proces, hvor klienten og terapeuten sammen bevæger sig i retning af en større indsigt.

Ofte rækker denne proces langt ud over selve terapiforløbet. Det vigtigste er derfor at finde en terapeut, man kan have en ærlig og tryg relation til – en, der ikke foregiver at have alle svarene, men som tør stille spørgsmål og udforske muligheder sammen med klienten.

Hvis man kan finde en terapeut, der besidder denne ydmyghed og åbenhed, har man taget et vigtigt skridt mod et givende terapiforløb.